Privatliv og brugsbetingelser.

1. Anvendelse

1.1 Anvendelse. De almindelige salgs- og leveringsbetingelser (“Betingelserne”) gælder for alle aftaler om salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser fra Clayton Power ApS, CVR-nr. 29821631, (“Virksomheden”) til erhvervskunder.

2. Aftalegrundlag

2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag for Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilhørende ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.


2.2 Ændringer og tilføjelser. Ændringer af og tilføjelser til Aftalegrundlaget gælder kun, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

3. Produkter, reservedele og ydelser

3.1 Ansvarsbegrænsning. Produkter, reservedele og tilhørende ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er designet til brug i et tørt og støvfrit miljø. Uanset eventuelle modstridende bestemmelser i Aftalegrundlaget er Virksomheden under ingen omstændigheder ansvarlig for tab eller skade forårsaget af uhensigtsmæssig brug af produktet. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs i det omfang, Virksomheden holdes ansvarlig for et sådant tab eller en sådan skade.

4. Pris og betaling

4.1 Pris. Priserne for produkter, reservedele og tilhørende ydelser er som angivet i Virksomhedens prisliste gældende på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

Alle priser er eksklusive moms.

4.2 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for produkter, reservedele eller tilhørende ydelser senest 30 dage fra afsendelse, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

5. Forsinket betaling

5.1 Rente. Betaler kunden ikke en faktura for produkter, reservedele eller tilhørende ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, er Virksomheden berettiget til rente af det forfaldne beløb på 2 % pr. måned fra forfaldsdatoen, indtil betaling sker.


5.2 Ophævelse. Betaler kunden ikke en forfalden faktura for produkter, reservedele eller tilhørende ydelser inden 14 dage fra modtagelse af et skriftligt betalingspåkrav fra Virksomheden, er Virksomheden ud over rente som angivet under punkt

5.1 berettiget til at: (i) ophæve salget af de produkter, reservedele og/eller tilhørende ydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter, reservedele og/eller tilhørende ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling for sådanne produkter, reservedele og/eller tilhørende ydelser, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

6. Ordrer, ordrebekræftelser, betaling, tilbagebetaling og fortrydelsesret

6.1 Ordrebekræftelser. Virksomheden bestræber sig på at sende kunden en skriftlig bekræftelse eller afvisning af en ordre på produkter, reservedele eller tilhørende ydelser senest tre arbejdsdage fra modtagelsen af ordren. For at være bindende for Virksomheden skal bekræftelser eller afvisninger af ordrer være skriftlige.

6.2 Ændringer af ordrer. Kunden kan ikke ændre en allerede afgivet ordre på produkter, reservedele eller tilhørende ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

6.3 Betaling. Virksomheden accepterer betaling via Dankort/VISA-Dankort/VISA/VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling trækkes først på din konto, når ordren er afsendt. Alle beløb er i DKK (danske kroner) og inklusive moms. Virksomheden anvender en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL-protokol (Secure Socket Layer). Det betyder, at dine oplysninger ikke kan læses af uvedkommende.

6.4 Tilbagebetaling. Hvis der er aftalt tilbagebetaling, bedes du oplyse dine bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb. Der gælder en fortrydelsesret på 14 dage for varer købt i vores webshop. Fortrydelsesfristen begynder den dag, du modtager ordren. Omkostningerne ved returnering afholdes af kunden.

Du skal give os besked inden 14 dage fra købsdatoen, hvis du ønsker at fortryde dit køb, og produkterne skal returneres inden 14 dage fra den dato, hvor du giver os besked. Besked skal sendes pr. e-mail tilsales@claytonpower.com. Du skal tydeligt angive, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.


6.5 Produktets stand, når du returnerer det. Du hæfter kun for eventuel forringelse af produktets værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den måde, det fungerer på. Med andre ord: du må afprøve produktet på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik. Hvis produktet er afprøvet ud over det ovenfor beskrevne, betragter vi det som et brugt produkt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en delvis refundering af købsprisen, hvis nogen, afhængigt af produktets markedsværdi. For at få hele beløbet refunderet skal du behandle produktet på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik. Du må gerne afprøve produktet, men ikke tage det i brug.

7. Levering

7.1 Leveringsbetingelser. Virksomheden leverer alle solgte produkter og reservedele som tilbudt.

7.2 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle produkter, reservedele og tilhørende ydelser ved leveringen. Opdager kunden en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal fejlen eller manglen straks meddeles Virksomheden skriftligt. Opdager kunden eller burde kunden have opdaget en fejl eller mangel og undlader straks at meddele det skriftligt til Virksomheden, kan kunden ikke senere påberåbe sig en sådan fejl eller mangel.

8. Forsinket levering

8.1 Meddelelse. Forventer Virksomheden, at leveringen af produkter, reservedele eller tilhørende ydelser bliver forsinket, informerer Virksomheden kunden herom, forklarer årsagen til forsinkelsen og oplyser det forventede nye leveringstidspunkt.

9. Garanti

1. Garanti. Virksomheden garanterer, at produkter og tilhørende ydelser er fri for væsentlige fejl i design, materiale og udførelse i 24 måneder efter levering.

2. Undtagelser. Virksomhedens garanti omfatter ikke fejl forårsaget af: (i) almindelig slitage, (ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis, (iii) reparation eller ændring udført af andre end Virksomheden, og (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.

3. Reklamation. Opdager kunden fejl inden for garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal det straks meddeles Virksomheden skriftligt. Hvis fejl, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles Virksomheden skriftligt, kan de ikke gøres gældende på et senere tidspunkt. Kunden skal give Virksomheden de ønskede oplysninger om de registrerede fejl.

4. Undersøgelse. Inden for en rimelig frist efter at have modtaget en reklamation fra kunden om fejl og undersøgt kravet vil Virksomheden informere kunden om, hvorvidt fejlene er dækket af garantien. Efter anmodning skal kunden sende defekte dele til Virksomheden. Kunden bærer omkostninger og risiko for delene under transport til Virksomheden. Virksomheden bærer omkostninger og risiko for returnering af dele under transport, kun hvis fejlene er dækket af garantien.

Vejledning i at opnå garantiservice for Clayton Power-enheder:
For at opnå garantiservice skal du kontakte den butik, hvor du har købt produktet, og oplyse følgende: kvittering, enhedens modelnummer, enhedens serienummer, en kort beskrivelse af anvendelsen og problemet, herunder eventuelle fejlkoder, der vises på enheden.

Indhent et autorisationsnummer fra Clayton Power-forhandleren, før enheden afsendes. Pak enheden omhyggeligt, og send den (fragt betalt) til Clayton Power-forhandleren. Bemærk, at enheden indeholder lithiumbatterier og skal sendes som farligt gods i henhold til reglerne for UN3480 lithium-ion-batterier.

10. Ansvar

10.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for sine egne handlinger og undladelser i henhold til gældende ret med de begrænsninger, der er angivet i Aftalegrundlaget.

10.2 Produktansvar. Virksomheden pådrager sig produktansvar for leverede produkter og reservedele i det omfang, et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs i det omfang, Virksomheden pådrager sig produktansvar ud over det, loven pålægger.

10.3 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstridende bestemmelser i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder produktionstab, tab af salg samt tab af indtjening, tid eller goodwill.

10.4 Force majeure. Uanset eventuelle modstridende bestemmelser i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af Virksomhedens forpligtelser, hvis den manglende opfyldelse skyldes force majeure. Ansvarsfritagelsen gælder, så længe force majeure varer. Force majeure defineres som alle forhold, der ligger uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke kunne have forudset på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Eksempler på force majeure omfatter usædvanlige naturbegivenheder, krig, terrorhandlinger, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdskonflikter.

11. Rettigheder, herunder immaterielle rettigheder

11.1 Ejendomsret. Alle immaterielle rettigheder til produkter, reservedele og tilhørende ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.

11.2 Energibesparelser. Clayton Power forbeholder sig retten til at indberette energibesparelser, der er realiseret af en tredjepart, til Energistyrelsen (indberetningsret). Kunden kan ikke overdrage de nævnte realiserede energibesparelser til andre parter.


12. Fortrolighed

12.1 Videregivelse og brug. Kunden må ikke videregive, bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens forretningshemmeligheder eller anden information af enhver art, der ikke er offentligt tilgængelig.

12.2 Beskyttelse. Kunden må ikke uretmæssigt skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller adgang til Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet under punkt 12.1. Kunden skal behandle og opbevare oplysningerne sikkert for at undgå, at tredjepart utilsigtet får adgang til sådanne oplysninger.

12.3 Varighed. Kundens forpligtelser som beskrevet under 12.1-12.2 gælder under forretningsforholdet mellem parterne og efter dets ophør uden tidsbegrænsning og uanset årsagen til forholdets ophør.

12.4 Personoplysninger. For at sikre et tæt samarbejde og den bedst mulige service indsamler og registrerer Virksomheden personlige kontaktoplysninger (navn, e-mail og telefonnummer) på den relevante medarbejder hos kunden.