Salgs- og leveringsbetingelser.
- Anvendelse
1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om Clayton Power ApS, CVR-nr. 29821631, (”Virksomheden”) salg og levering af produkter, reservedele og tilhørende ydelser til erhvervskunder.
- Aftalegrundlag
2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om salg og levering af produkter, reservedele og tilhørende ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget gælder kun, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
- Produkter, reservedele og ydelser
3.1 Ansvarsbegrænsning. Produkter, reservedele og tilhørende ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, skal anvendes i et tørt og støvfrit miljø. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i intet tilfælde ansvarlig for tab eller skade forårsaget af uhensigtsmæssig brug af produktet. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs i det omfang, Virksomheden pådrager sig ansvar for et sådant tab eller en sådan skade.
- Pris og betaling
4.1 Pris. Prisen for produkter, reservedele og tilhørende ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.
4.2 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for produkter, reservedele og tilhørende ydelser senest 30 dage efter afsendelse, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
- Forsinket betaling
5.1 Rente. Betaler kunden ikke en faktura for produkter, reservedele eller tilhørende ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 2 % pr. måned fra betalingstidspunktet og indtil betaling sker.
5.2 Ophævelse. Betaler kunden ikke en forfalden faktura for produkter, reservedele eller tilhørende ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden – ud over rente efter pkt. 5.1 – ret til at: (i) ophæve salget af de produkter, reservedele og/eller tilhørende ydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter, reservedele og/eller tilhørende ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
- Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1 Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, der er angivet på tilbuddet, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, som Virksomheden modtager efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.
6.2 Ordrer. Kunden skal sende ordrer på produkter, reservedele og tilhørende ydelser til Virksomheden skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert af de bestilte produkter, reservedele eller ydelser: (i) ordrenummer, (ii) produktnummer, (iii) produktbeskrivelse, (iv) antal, (v) pris, (vi) betalingsbetingelser, (vii) leveringsdato, (viii) leveringsadresse og (ix) leveringsbetingelser.
6.3 Ordrebekræftelse. Virksomheden tilstræber at sende skriftlig bekræftelse eller afvisning af ordrer på produkter, reservedele eller tilhørende ydelser til kunden senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af ordren. Bekræftelse og afvisning af ordrer skal være skriftlig for at binde Virksomheden.
6.4 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter, reservedele eller tilhørende ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.
- Levering
7.1 Leveringsbetingelser. Virksomheden leverer alle solgte produkter og reservedele.
7.2 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle produkter, reservedele og tilhørende ydelser ved leveringen. Opdager kunden en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal fejlen eller manglen straks meddeles Virksomheden skriftligt. Hvis kunden opdager eller burde have opdaget en fejl eller mangel og ikke straks meddeler det skriftligt til Virksomheden, kan kunden ikke senere påberåbe sig fejlen eller manglen.
- Garanti
8.1 Garanti. Virksomheden garanterer, at produkter og tilhørende ydelser er fri for væsentlige fejl i design, materiale og udførelse i 24 måneder efter levering.
8.2 Undtagelser. Virksomhedens garanti omfatter ikke fejl forårsaget af: (i) almindelig slitage, (ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis, (iii) reparation eller ændring udført af andre end Virksomheden, og (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.
8.3 Garantiservice. For at få garantiservice skal du kontakte den butik/forhandler, hvor du har købt produktet.
Oplys følgende:
Enhedens modelnummer
Enhedens serienummer
En kort beskrivelse af anvendelsen og problemet, herunder eventuelle fejlkoder, der vises på enheden.
Indhent en RMA-returtilladelse hos Clayton Power-forhandleren, før enheden sendes.
Bemærk, at enheden indeholder lithiumbatterier og skal sendes som farligt gods i henhold til UN3480-reglerne for lithium-ion-batterier.
8.4 Reklamation. Opdager kunden inden for garantiperioden fejl, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal det straks meddeles Virksomheden skriftligt. Kunden skal give Virksomheden de ønskede oplysninger om de registrerede fejl (se ovenfor). Virksomheden undersøger reklamationen og oplyser kunden om, hvorvidt fejlene er omfattet af garantien, og oplyser nummeret på RMA-returtilladelsen.
8.5 RMA-retur. Virksomheden sender en erstatningsenhed inden for rimelig tid afhængigt af forsendelsesforholdene. Efter anmodning skal kunden returnere de defekte dele til Virksomheden inden 4 uger, medmindre andet er aftalt. Returneres enheden ikke inden for denne periode, faktureres erstatningsenheden til standardsalgsprisen inklusive fragtomkostninger.
8.6 Forsendelse. Kunden/forhandleren bærer omkostningerne og risikoen for det defekte produkt under transporten fra kunden til Virksomheden. Virksomheden bærer omkostningerne og risikoen ved returnering af erstatningsenheder under forsendelsen, men kun hvis fejlene er omfattet af garantien.
8.7 Forhandler. Som Clayton Power-forhandler har kunden den direkte kontakt med slutkunden og bærer de eventuelle omkostninger forbundet med service.
- Ansvar
9.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for sine egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
9.2 Produktansvar. Virksomheden er ansvarlig for produktansvar vedrørende leverede produkter og reservedele i det omfang, et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs i det omfang, Virksomheden pådrager sig produktansvar.
9.3 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.
9.4 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henregnes til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke kunne have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, gældende lovgivning, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
- Rettigheder, herunder immaterielle rettigheder
10.1 Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilhørende ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.
10.2 Energibesparelser. Clayton Power opnår retten til gennem tredjepart at indberette de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen (indberetningsretten). Kunden kan ikke overdrage de realiserede energibesparelser til andre.
- Fortrolighed
11.1 Videregivelse og brug. Kunden må ikke videregive, bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens forretningshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
11.2 Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal behandle og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kendskab.
11.3 Varighed. Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
11.4 Personoplysninger. For at sikre et tæt samarbejde og den bedst mulige service indsamler og registrerer Virksomheden personlige kontaktoplysninger (navn, e-mail og telefonnummer) på den relevante medarbejder hos kunden.
- Gældende lov og værneting
12.1 Gældende lov. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.